Stigsborg er en ny og levende bydel i Aalborg, hvor det gode liv er omdrejningspunktet. Her går tiden langsommere, men udviklingen hurtigere. Med udsigt over både Stigsparken, Aalborgs tage og Limfjorden, er StigsborgHus det perfekte hjem til dig, der ønsker at nyde naturen og samtidig være tæt på byens pulserende liv.
Fra StigsborgHus træder du direkte ud til Stigsparken, områdets nye store grønne park. Her kan du nyde den vilde natur, slentre af de buede stier eller blot sidde på en bænk og nyde stilheden for en stund.
Nærheden til vandet er også centralt for StigsborgHus. Med kun 100 meter til Fjordpladsen kan du tage en forfriskende dukkert i fjorden, padle ud på dit SUP-board eller havkajak, tage en fisketur med vennerne eller nyde en lang løbetur langs vandet. Stigsborg får også sin egen strand med badebro, hvor du kan bade, bygge sandslotte og sole dig i sandet.
Har du børn, bliver familielivet også let. I august 2025 åbner det det nye Børne- og Ungeunivers lige syd for StigsborgHus. Det kommer til at rumme både skole, daginstitution, sportshal og fitnessfaciliteter. Du kan klare dine daglige indkøb i Netto eller Meny og nyde lækkert bagværk fra Surdejsbageren.
Ellers banker byens puls lige om hjørnet. Fra StigsborgHus er der ikke langt til det hyggelige gågademiljø i hjertet af Aalborg, hvor du finder masser af specialforretninger, caféer og kulturelle oplevelser. Og med den kommende cykel- og gangbro over Limfjorden fra Stigsborg til Musikkens Hus, bliver det endnu lettere.
VI KONTAKTER DIG NÅR VI ER KLAR TIL AT VISE DE NYE BOLIGER FREM